BoFinans
Udtalelse om FranchisePartnerBoFinans besluttede i november 2014 at forsøge at udarbejde et franchisekoncept. Vi fik ansat de rigtige ressourcer til dette og gik i gang med de indledende skriveøvelser.
Det blev dog klart for os, at vi havde behov for en decideret køreplan, hvorfor vi afsøgte samarbejdspartnere, og der stødte vi på PS4.
På selve intromødet stod det hurtigt klart for os, at PS4 var det, vi søgte, og PS4’s modulopbygning gjorde, at vi kort tid efter havde en projektplan, og dermed også en idriftsætningsdato, som vi kunne arbejde efter.
Denne projektplan, som løb fra april 2015 til marts 2016, har vist sig at holde stik, og samarbejdet har virket upåklageligt. Vi har kun ros til PS4 for Deres seriøse tilgang – uden PS4 havde vi ikke været, hvor vi er i dag, så stor tak til Bo og Bo fra PS4.
PS4 FranchisePartner rådgiver med stor sikkerhed i hele processen. Vi har fået rådgivning om udarbejdelse af manual, trænings- og supportsystem samt processen omkring rekrutteringen af franchisetagere.
Vi har oplevet Bo og Bo som engagerede samarbejdspartnere, og det har været en god proces, hvor vi er blevet klogere på, hvad det vil sige at drive virksomhed som franchisegiver. Bo og Bo trækker på en stor viden og en meget stor erfaring, når det drejer sig om franchising.
Det har været en meget givende proces. Ikke alene har vi allerede nu ekspanderet væsentligt via franchising, men vi fik ved samme proces virkelig sat fokus på de rette succesgivende elementer og konceptualiseret dem, så vores forretningskoncept i dag er blevet mere stringent.