Optimering og internationalisering

Franchising er en organisk størrelse. Udover selve ekspansionsdelen er det af stor værdi for virksomheden, at der sker kontinuerlig forbedring af Best Practices, imens der skabes konceptudvikling med udgangspunkt i de rette kerneværdier. Det sker dog ikke af sig selv på trods af, at konceptet er bygget på det rette fundament, og operationaliseringen er designet korrekt. Som med alle andre gode ting her i livet er der brug for, at der passes godt på franchisekonceptet.

Den bedste måde at sikre, at de rette ting kommer i fokus, er naturligvis gennem et godt samarbejde franchisegiver og franchisetager imellem. Et godt franchisesystem indeholder ikke blot det individuelle forhold, det indeholder også en række fora, hvor gode ideer kan dyrkes, og udfordringer kan debatteres. For at sikre den rette dynamik i disse fora er den rette opbygning, dialog og proces nødvendig.

Når samarbejdet er dynamisk, er succesen stort set uundgåelig, og landegrænserne bliver måske en begrænsning. Det åbner op for nye muligheder.

Franchisekoncepter skabes hovedsageligt, fordi franchisegiver ønsker vækst; ofte hurtig vækst og gerne vækst i udlandet. Internationalisering er vanskeligt, fordi der er forskellige juridiske krav samt kulturelle forskelle, og samtidig er det ofte svært at finde kvalificerede franchisetagere. I visse tilfælde kan ganske små fejl medføre, at aftaler er ugyldige.

PS4 FranchisePartner er i stand til at rådgive og assistere med både optimering af franchisesamarbejde og internationalisering. Vi har nok viden og erfaring til at rådgive om alt fra strategiske overvejelser til daglige franchiseudfordringer. Vi har stor erfaring med at ekspandere internationalt gennem vores store og vidtforgrenede netværk af franchisekonsulenter og specialiserede jurister.

Download vores procesbeskrivelse her

Share This