Finansiering

Finansiering af ekspansion bliver nemmere med et godt designet franchisesystem

Vi hjælper hele vejen og sikrer, at dit nye franchisesystem bliver præsenteret for og godkendt af de rette finansielle kanaler.

Finansiering af ekspansion giver med jævne mellemrum vanskeligheder og kan være en faktor, der bremser eller hæmmer væksten. Der er ofte to finansieringsbehov, som skal dækkes; franchisegivers finansiering af væksten og finansiering af franchisetagers investering.

Franchisegiver skal ofte bruge likviditet til væksten af nye enheder. Alt efter, hvordan investeringen i de nye enheder deles mellem franchisegiver og franchisetager, er der behov for likviditet, som skal finansieres.

Franchisetager skal have finansieret sin investering i de aktiver, som skal erhverves, og der skal ofte anvendes tid, hvor der ikke tjenes penge.

I begge tilfælde har vi erfaring med at arbejde med pengeinstitutter. Det er vigtigt at arbejde med et pengeinstitut, som ved, hvad franchising er, og som kender de problemstillinger, der er ved den franchisedrevne vækst. Vi kan assistere med at få godkendt franchisekonceptet. Det betyder, at vi gennemgår budgetterne, aftalen og de kritiske faktorer, der er knyttet til det pågældende franchisekoncept. Banken kender på denne måde konceptet og kan koncentrere sig om at kreditvurdere den nye franchisetager, når vedkommende henvender sig i banken.

Vi assisterer også med at etablere standarder, som den kommende franchisetager kan anvende til udarbejdelse af sin forretningsplan og sit forretningsbudget. Det er begge elementer, som den kommende franchisetager skal medtage i banken, så banken kan vurdere den nye franchisetager. Som franchisegivere er vi interesserede i, at banken grundigt kreditvurderer vores kommende partner, idet den finansielle baggrund og formåen begge er elementer, som banken ofte er bedre til at vurdere, end vi er.

Book gratis indledende møde her

Share This