På vej-møde 13. december 2017: Optimering af din franchise

Gratis netværksmøde for eksisterende og kommende franchisegivere

Optimering af din franchise

Til årets sidste netværksmøde i Franchise Danmark, sætter vi fokus på lige det, der er allermest presserende for dit franchisekoncept.

Vi møder hver dag en lang række udfordringer, i vores jagt på succesfuldt vækst i igennem franchising.

For nogen koncepter, kan det handle om at facilitere et kontinuerligt godt samarbejde franchisetager og franchisegiver imellem, for andre koncepter handler det måske om rekruttering af nye, top engageret franchisetagere eller måske er omdrejningspunktet en væsentlig strategisk beslutning om at ”rykke ud over landets grænser”.

Uanset hvad, har de fleste udfordringer godt af at blive mødt med dialogskabende bevidstgørelse samt refleksion – Og det er netop hvad dagens paneldebat er tænkt som.

Program

Kl. 14.30: Registrering med tid til netværk og kaffe

Kl. 14.45: Velkomst og formål v/ Thomas Hanke, Formand Franchise Danmark

Kl. 15.00: Paneldebat v/ Franchise Danmarks faste panel

Kl. 16.00: Tid til netværk v/ Bo Forsberg, Partner PS4 FranchisePartner

Et ønske om succesfuld franchising i Danmark…

PS4 FranchisePartner og Franchise Danmark er gået sammen om at sætte fokus på god franchising og samtidig skabe en række interessante begivenheder, hvor netværket trives, og deltagerne inspireres af motiverende og spændende indlæg, fif samt værktøjer, som kan tages direkte med hjem. Desuden gives der mulighed for at debattere ens egne udfordringer fra hverdagen eller blive inspireret af andres gode ideer.

”Franchise er verdens mest succesfulde vækstmotor, og det har vi et ønske om, også bliver tilfældet i Danmark”

er blot et af flere citater fra de indledende møder mellem Franchise Danmark og PS4 FranchisePartner, hvor omdrejningspunktet har været ønsket om at bringe franchising tilbage på dagsorden i dansk erhvervsliv.

Et af initiativerne er ”På Vej”-møderne, hvor der skal være plads til inspiration, succeshistorier og rum for netværk. Vi mener, at succesfuld franchising kun kan ske gennem implementering af god franchising, hvor der er fokus på alle de elementer, der motiverer succes, og ikke blot på dem, der sætter begrænsninger eller genererer kortsigtet profit.

360˚resultatorienteret rådgivning

Vi har praktisk talt stået succesfuldt for samtlige funktioner indenfor franchising sammen. Vores mange års praktiske erfaring kombineret med indgående teoretisk viden gør, at vi har mulighed for at assistere dig og din virksomhed med konkret viden og afprøvede værktøjer til at imødegå de specielle udfordringer, der er ved arbejde med franchising, og dermed sikre succesfuld udvikling af dit franchisekoncept.

Vi tilbyder en komplet vifte af ydelser fra opstart og udvikling af franchisekoncept til optimering af træningsprogram, driftsmanual, supportsystem, rekruttering og økonomisk samt finansiel rådgivning.

Paneldebat – fast indlæg på netværksmøderne

Udover et spændende program er der altid plads til spørgsmål til panelet og gode råd fra deltagerne. Panelet består af oplægsholderne den pågældende dag samt et fast panel bestående af Bo Zoffmann Jessen & Bo Forsberg, begge partnere i PS4, samt Thomas Hanke, Formand Franchise Danmark

Den 13. december er dedikeret til spørgsmål fra deltagerne til vores faste panel bestående af Bo Zoffmann Jessen & Bo Forsberg, begge partnere i PS4 FranchisePartner, Paul Neale, Advokat og Aumento Partner samt Thomas Hanke, Formand Franchise Danmark.

Franchise Danmark vil gerne takke for et godt samarbejde i 2017 og ønske alle en glædelig jul og et godt nytår I forbindelse med årets sidste netværksmøde, vil der blive serveret lidt julehygge og være plads og tid til at få sagt god jul til alle i netværket.

Vi håber på stor deltagelse og en livlig debat.
Vel mødt

De faste paneldeltagere

Bo Zoffmann Jessen. Franchiseerfaring siden 1990, økonomidirektør, franchisemanager og rådgiver i forbindelse med dansk og international franchising

Bo Forsberg har mere end 20 års erfaring med franchising. Han har gjort karriere og skabt resultater indenfor alle jobfunktioner af Franchise Operations, herunder som konsulent, markedschef og driftsdirektør/Head of Operations med ansvar for egen drift og franchisetager konsultering. Derudover har Bo selv været franchisetager gennem flere år og Advisory board medlem som dansk repræsentant for McDonald’s franchisetager i Europa. Bo har de seneste 6 år haft sit primære virke som franchise- og managementkonsulent.

Thomas Hanke er udover at være Formand for Franchise Danmark også indehaver af den Nordiske Masterfranchise, Chem-Dry®, som er verdens førende virksomhed indenfor rens og behandling af tæpper, møbler, klinker og fliser. Thomas har en juridisk uddannelse fra Københavns Universitet, og har tidligere arbejdet som leder og developer inden for hotelbranchen i mere end 30 år.

Paul Neale Siden 1982 har Paul Neale specialiseret sig i alle retsforhold vedrørende franchising. Som mangeårig rådgiver om franchising holder Paul Neale foredrag om alle juridiske aspekter af franchising og medvirker til etablering af franchisekæder, konvertering af frivillige kæder og kapitalkæder til franchisekæder.

Tilmeld dig til gratis på-vej møde

Share This