”På Vej”-møde 11. juni 2018 kl. 14.30 – 16.30

Gratis netværksmøde for eksisterende og kommende franchisegivere
Tilmeld

Er dit franchisekoncept helt klar til de nye regler vedr. persondataforordningen?

Hør Anja Linde fra Aumento Advokatfirma fortælle om hvilke ting du skal være særlig opmærksom på.

Dagens tema tager udgangspunkt i den nye persondataforordning, som træder i kraft i maj måned.

Persondataforordningen skal fremme det digitale indre marked, ved at indføre ensartet regler på tværs af EU og samtidigt styrke de registreredes rettigheder ved at give dem større kontrol over egne data.

Med bøder op til 20 mio. Euro, kan det blive dyrt ikke at efterleve de nye regler og på dagens møde ser vi på reglerne i forhold til rollen som franchisegiver og giver dig mulighed for at få indblik i om du er helt klar eller om der er ting, som måske kræver din opmærksomhed.

Sted: PS4 FranchisePartner, Borgergade 20, 3. sal, 1300 Kbh. K

Program

Kl. 14.30: Registrering med tid til netværk og kaffe

Kl. 14.35: Velkomst og formål v/ Thomas Hanke, Formand  Franchise Danmark

Kl. 14.40: Persondataforordningen i franchisekoncepter v/ Anja Linde, Advokat og Partner i Aumento Advokatfirma

Kl. 16.10: Paneldebat & netværk

Paneldebat – fast indlæg på netværksmøderne

Udover et spændende program er der altid plads til spørgsmål til panelet og gode råd fra deltagerne. Panelet består af oplægsholderne den pågældende dag samt et fast panel bestående af Bo Zoffmann Jessen & Bo Forsberg, begge partnere i PS4, samt Thomas Hanke, Formand Franchise Danmark

Oplægsholder 11. juni 2018

Om Anja Linde

Igennem de seneste år har Anja Linde særligt specialiseret sig i rådgivning af virksomheder vedrørende ansættelsesretlige forhold, med særlig vægt på rådgivning i forbindelse med ansættelse, og afskedigelse af henholdsvis funktionærer og direktører.

Afledt af ansættelsesretten har Anja i øvrigt opnået stor indsigt og erfaring inden for persondatabeskyttelse/persondataret, og bistår i den forbindelse diverse virksomheder med at blive compliant med den nye databeskyttelsesforordning (Persondataforordningen).

De faste paneldeltagere

Bo Zoffmann Jessen. Franchiseerfaring siden 1990, økonomidirektør, franchisemanager og rådgiver i forbindelse med dansk og international franchising

Bo Forsberg har mere end 20 års erfaring med franchising. Han har gjort karriere og skabt resultater indenfor alle jobfunktioner af Franchise Operations, herunder som konsulent, markedschef og driftsdirektør/Head of Operations med ansvar for egen drift og franchisetager konsultering. Derudover har Bo selv været franchisetager gennem flere år og Advisory board medlem som dansk repræsentant for McDonald’s franchisetager i Europa. Bo har de seneste 6 år haft sit primære virke som franchise- og managementkonsulent.

Thomas Hanke er udover at være Formand for Franchise Danmark også indehaver af den Nordiske Masterfranchise, Chem-Dry®, som er verdens førende virksomhed indenfor rens og behandling af tæpper, møbler, klinker og fliser. Thomas har en juridisk uddannelse fra Københavns Universitet, og har tidligere arbejdet som leder og developer inden for hotelbranchen i mere end 30 år.

Tilmeld dig til gratis på-vej møde

Et ønske om succesfuld franchising i Danmark…

PS4 FranchisePartner og Franchise Danmark er gået sammen om at sætte fokus på god franchising og samtidig skabe en række interessante begivenheder, hvor netværket trives, og deltagerne inspireres af motiverende og spændende indlæg, fif samt værktøjer, som kan tages direkte med hjem. Desuden gives der mulighed for at debattere ens egne udfordringer fra hverdagen eller blive inspireret af andres gode ideer.

”Franchise er verdens mest succesfulde vækstmotor, og det har vi et ønske om, også bliver tilfældet i Danmark”

er blot et af flere citater fra de indledende møder mellem Franchise Danmark og PS4 FranchisePartner, hvor omdrejningspunktet har været ønsket om at bringe franchising tilbage på dagsorden i dansk erhvervsliv.

Et af initiativerne er ”På Vej”-møderne, hvor der skal være plads til inspiration, succeshistorier og rum for netværk. Vi mener, at succesfuld franchising kun kan ske gennem implementering af god franchising, hvor der er fokus på alle de elementer, der motiverer succes, og ikke blot på dem, der sætter begrænsninger eller genererer kortsigtet profit.

360˚resultatorienteret rådgivning

Vi har praktisk talt stået succesfuldt for samtlige funktioner indenfor franchising sammen. Vores mange års praktiske erfaring kombineret med indgående teoretisk viden gør, at vi har mulighed for at assistere dig og din virksomhed med konkret viden og afprøvede værktøjer til at imødegå de specielle udfordringer, der er ved arbejde med franchising, og dermed sikre succesfuld udvikling af dit franchisekoncept.

Vi tilbyder en komplet vifte af ydelser fra opstart og udvikling af franchisekoncept til optimering af træningsprogram, driftsmanual, supportsystem, rekruttering og økonomisk samt finansiel rådgivning.

Share This